mandag den 15. februar 2016

Aflyst, forsinket eller færre vogne...

Har pendlet mellem Slagelse og Kbh de sidste 3 år og man skulle måske tro at man vænner sig til DSB. Det vil jeg ikke lige frem påstå man gør.
Før den nye køreplan kom ud i dec 2015, så var det som om at der altid var et problem med DSB. De bliver altid taget på sengen når den første sne kommer, det er for varmt og skinnerne udvider sig og bladene falder og gøre skinnerne glatte og så er der selvfølgelig deres mange tekniske fejl.
Jeg kan så godt se nu at sådan som det var før den nye køreplan, var det rene vand i forhold til hvordan så er nu.
Nu går der ikke 2 dage, før jeg ser enten inde på rejseplanen eller på skærmene på stationen at enten er der et tog der er aflyst, forsinket eller også har det færre vogne med. Mon de er klar over at når et tog bliver aflyst, så bliver det næste fyldt til randen af mennesker og det samme sker med toget der køre med færre vogne? Og skal lige sige at så rart er det heller ikke at stå op hele vejen til Kbh, i et overfyldt tog med for meget varme på.
Sådan har det været i de 3 år jeg har pendlet og udentvivl også før det, men nu synes at det er gået hen og blevet værre de sidste par måneder.
Hvordan kan man byde sine tusindvis af kunder sådan en dårlig service? Der bliver brugt hundredtusindvis af penge hver måned på rejsekort og pendler kort og så er det den service man får....
Togpersonalet gør det virkelig så godt de nu kan og gør hvad de får besked på. Jeg tror på at det er dem ved skrivebordene hos DSB der bære skylden. De ser tal og bogstaver og bestemmer ud fra det hvordan tingene ska være. Ligesom inde på borgen...

Jeg har boet et godt stykke oppe i Sverige, i en mindre årrække og pendlet frem og tilbage med deres toge. Jeg siger ikke at de er perfekte, for selvfølgelig opstår der også forsinkelser og tekniske fejl hos dem, men det køre sgu meget bedre der end her.
Siger ikke at man det skal være Sverige man kigger efter, men kig ud over vores grænserne, kig på de lande hvor den offentlige trafik faktisk fungere bedre end hos os og kig på hvad det er som de gør som vi ikke gør og selvfølgelig om det kan bruges hjemme i Danmark.
Gør dog noget ud af det for de kunder, som i forvejen bruger alt for mange penge på at komme forsent på arbejde. Selvfølgelig vil der stadig opstå tekniske problemer, det kan jo ikke undgås, men der vil sikkert være færre af dem, hvis der blev taget ordenligt hånd om problemerne.

Forresten... Man sidder elendigt i DSB's dobbeltdækker toge. Sædderne er rædselsfulde hårde og togene er ikke bygget til folk med lange ben. Der er sgu ik meget plads at gøre godt med der......

fredag den 5. februar 2016

Hvorfor så travlt?

Nu pendler jeg med toget mellem Slagelse og Kbh hver dag. Jeg er ik den store fan af den offentlige transport. Hader den faktisk som pesten, men er afhængig af den.

Jeg har lagt mærke til at når toget nærmer sig en station hvor der er mange der skal af, så begynder folk at rejse sig og tage deres overtøj på og begive sig hen mod udgangen. Intet usædvanligt der.

Hvad jeg så finder mærkeligt er, at folk allerede gør sig klar 5-10 min før toget i det hele taget står stille. De vandre helt frem i toget når toget forlader Valby station, for at være nogle af de første der stiger af inde på Hovedbanen og ender med at stå i en lang kø i midtergangen, mens jeg bliver siddende til toget holder stille og går den modsatte vej end de andre og ender med at komme før ud af toget, end dem som gik frem i toget, fordi de står i den lange kø.

Slap dog af. Selvom toget er forsinket (hvilket er ret tit for tiden), så er der ik rigtig noget du kan gøre ved det, andet end at ringe til dit arbejde og sige du bliver forsinket og læn dig så tilbage og tag den med ro. Tiden går ikke hurtigere af at du allerede står ved udgangen  (eller tæt på), inden toget i det hele taget står stille.

søndag den 14. juni 2015

Barnløse som ønsker sig børn

De sidste par dage, har jeg læst om et bøsse par som så inderligt ønsker at få et barn og som nu tager til Thailand, for at de kan få deres ønske til at gå i opfyldelse og jeg har også læst de kommentarer som folk har skrevet. Det er utroligt hvor snævert synet folk kan være. Man skulle tro at vi var tilbage i 40'erne.

Ligemeget om et par er homoseksuelle eller heteroseksuelle, hvorfor skulle de så ikke kunne få et barn, uden at de er nødt til at betale en pokkers masse penge? Der er så mange par ude i verden, som får det ene barn efter det andet, som er ude af stand til at tage sig af det. Hvor tit høre man ikke i medierne om at nu har man opdaget en familie hvor børnene er blevet mishandlet, misbrugt eller har været nødt til at passe sin mor eller far, som er fuld eller høj på stoffer? Det er på ingen måde godt for et barn at vokset op på den måde.

Når et par, som ikke kan få et barn på den naturlige måde og overvejer at adoptere, så bliver de tjekket i alle ender og kanter, med hensyn til bla. økonomi, sygejournaler bliver gennemtjekket og de skal også på et forældre kursus, for kunne blive godkendt og hvis de så bliver godkendt, så kan der gå lang tid før de bliver tilbudt et barn. Når de så bliver tilbudt et barn, så skal de nærmest forlade deres liv herhjemme, for at rejse til det pågældende land, deres kommende barn kommer fra og bo der i 3 til 9 måneder før de kan rejse hjem med deres nye barn.
Jeg ser ikke at forældre, som kan få børn på den naturlige måde, at de skal igennem alle de ting for at få et barn.

Enlige kvinder, lesbiske par og heteroseksuelle par som har problemer med undfange, kan gå ud og blive insemineret og få det barn de så inderligt ønsker sig, mens enlige mænd og bøsse par ikke har en chance. Ja der er jo muligheden for at starte en regnbue familie, som man så smukt kalder det, men med så mange mennesker involveret er det ikke til at sige hvad der kan ske, med 3-4 forældre og endnu flere bedsteforældre, som også skal tilgodeses. Nogen klare det sikkert udmærket, men kan også forstille mig hvilke problemer der kunne opstå.

Tror I ikke at dem som ikke kan få børn, men som gerne vil, ikke lider under det? Selvfølgelig vil man jo elske alle sine niecer og nevøer, hvis man har sådan nogle, og man vil holde af sine venner børn, men mon ikke man får et lille stik i hjertet, når bagefter sidder med sine egne tanker og ved at man selv ikke kan få nogen.

Hvorfor ikke gøre det muligt for danskere at bruge en rugemor i Danmark? Selvfølgelig under ordenlige forhold, så ingen kan komme og sætte en finger på det.

Barnet vil uden tvivl være et ønsket og elsket barn. Når man ikke kan få et, men muligheden for at få et så byder sig, så er det med garanti en barn som vil blive elsket overalt i denne verden.

http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE7788483/K%C3%A6re-politikere-hvorfor-er-det-n%C3%A6sten-umuligt-at-blive-far-og-far/

http://ekstrabladet.dk/nationen/mikah-og-henrik-har-booket-et-barn-i-thailand-pris-200000/5604763#

lørdag den 13. juni 2015

Dovne byboer.

En ting som har irriteret mig længe, er nogle af de mennesker som tager bussen 2A, som jeg  selv tager fra hovedbanen og videre mod mit arbejde.

Hvordan kan det være at man vil bruge 12 kr eller hvad det nu koster, for at tage bussen og køre med til næste stop, som ligger måske 50 m længere fremme?
Jeg er ikke et by mennesker og det indrømmer jeg gerne, og jeg bliver det heller aldrig. Jeg er vokset op på landet og der var der i hvert fald ikke så kort afstand mellem de forskellige stoppesteder, som man ser inde i hovedstaden. Jeg fylder 30 til næste år og har aldrig haft et kørekort og jeg har en cykel, som står og samler støv i kælderen. Hvis jeg skal nogen steder, så går jeg eller også tager den offentlige transport, men skal jeg med tog eller bus, så bruger jeg det kun fordi jeg skal længere end ud end til bygrænsen i Slagelse. Selvfølgelig, hvis jeg har været en tur i Jem&Fix eller i Bilka, som ligger i udkanten af byen og jeg har en del at slæbe på, så kan jeg godt finde på at tage bussen hjem.

Jeg kan forstå hvis man er oppe i årene, dårlig gående, eller at man har et eller andet som gør at man  tager bussen til næste stop, men at børn, unge og voksne, hopper på bussen for at stå af ved næste stop eller for at køre med rundt om det næste hjørne, så bliver jeg sgu irriteret og spørger mig selv; Hvorfor?

Det er især på strækningen fra Amagerbro St. til Lergravsparkens St. hvor jeg synes det er værst. når jeg køre med 2A. Hvad er der galt i at bruge sine ben og så komme derudaf? Istedet for at vente 5-10 min på at bussen kommer, så kunne man faktisk være kommet hen til næste stoppested, eller det næsten igen, på den tid man har stået og ventet.

Jeg siger jo ikke at det er alle i hovedstaden der gør det, men der en hel del der gør og jeg forstår bare ikke hvorfor man ikke bare går i gang med at bruge sine ben, når man ikke skal længere. At gå er jo også en måde at få motion på.